Byens købmand

Vores landsby er så heldige at kunne handle dagligvarer lige rundt om hjørnet alle dage 6.30-21.

Den 9. marts 2019 åbnede den nye flotte SPAR i Tvis, med et stort udvalg af dagligvarer, til konkurrencedygtige priser. Følg med i tilbudsavisen, når du vil handle ind til de bedste priser. Derudover også et tankanlæg og vaskehal.

Købmand René Bach Andersen

René sagde farvel til et bank job som erhvervsrådgiver efter 28 år, for at starte købmandsbutik i Tvis.

For selvom hver 10. landsby-butik de senere år er lukket ned, mener ildsjælen René klart at Tvis skal have sin egen købmand og gik derfor mod strømmen for at drive købmand i Tvis.

Til TV MIDTVEST fortæller han: “Hvis Tvis skal være et attraktivt sted at bosætte sig, så skal vi have indkøbsmuligheder. Vi har vores rigtig gode skole, vi har masser af sportsfaciliteter og øvrige tilbud i fritiden, men vi skal også have indkøbsmuligheder. Det kan godt virke skørt, men jeg er tændt af den tanke, at Tvis skal have en indkøbsmulighed. Det vil jeg gerne være med til at sikre”.

Støt lokalt

Hvis vi vil bevare vores købmand, må vi handle lokalt.

Den lokale købmand, er et knudepunkt i enhver landsby og naturligvis også i Tvis. Købmanden skaber liv og gør det attraktivt at bo i små landsbyer. Her i vores landsby er vi så heldige, at have ny og moderne butik med attraktive priser og tillige et tankanlæg og vaskehal, så der også kan tankes og vaskes lokalt.

Så husk – skal den dynamik en lokal købmand giver bevares, må vi også lægge vores indkøb her!