Lokalhistorie

Her kan du følge med i interessegruppens arbejde – ligegyldig om du er lokal – eller i dag bor fjernt fra Tvis.
Læse beretninger og se mange interessante lokalhistoriske billeder.
Følg også med, når vi har efterlysninger om billeder og dokumenter. Måske har du løsningen.
Klik på menupunkterne her nedenunder. Se og læse beretningerne, se billeder mm., og kom indenfor  og genoplev Tvis’ s historie.
Er du interesseret i lokalhistorie eller har materiale du gerne vil vise os eller aflevere til os, så henvend dig til en af medlemmerne for lokalhistoriens interessegruppe, som findes på kontakt siden.

Kontakt

Bent Bak (Tovholder – og webmaster)

Engparken 81, 7500 Holstebro

26819898

bent.bak@altiboxmail.dk

Interessegruppen for Lokalhistorie i Tvis juni 2019

Vendt er jord og tidens gang

Tvis By, som vi kender i dag, er af nyere dato. Kirken blev bygget i 1887, mejeriet i 1892, og stationen og jernbanen kom i 1904. Herefter var det fastlagt, hvor byen skulle gro frem, og de første huse i hovedgaden blev bygget i starten af det 20. århundrede.
I de følgende 60 år kom huse og forretninger til i en jævn strøm og sideveje som Hingebjergvej blev bebygget. En overgang havde Tvis 3 købmænd + brugsforening, og alle forretningstyper var repræsenteret i byen. Forsamlingshuset kom i 1909 og Missionshuset i 1904.
Tvis By som det centrale centrum i sognet blev befæstet ved at 3 landskoler i 1964 blev samlet i en ny centralskole.

De nye bydele kom frem i denne rækkefølge:
1. Engparken i 70èrne.
2. Bannestrupparken i 80érne.
3. Klostervej i 90èrne.
4. Vestergårdsvænget 2000 – 2010.
5. Egelunden og Egetoften 2010 – 2019

Er Tvis By af nyere dato, er sognet til gengæld meget gammelt. Den først kendte Tvis bo er Prins Buris, som ejede en gård Tvisel. Man ved ikke om gården lå tæt ved den nuværende by ved Lauralyst, eller om den lå der, hvor Tvis Kloster blev rejst. Men det er Tvisel, som har givet navn til Tvis. “Tvisel” kan oversættes med “de delte vandløb”, hvilket passer godt med placeringen ved Tvis Kloster. Det er Prins Buris som skænker området til Cisterciencer-munkene, som opfører det mægtige Tvis Kloster i 1160. Tvis Kloster er sognets åndelige centrum igennem århundrede. Da klosteret efter reformationen bliver nedrevet, kommer sognets kirke til at være på området indtil 1887. Den gamle kirkegård er der endnu. Tvis Sogn og Kommune omfattede også Mejdal. Mejdal ønskede selvstændighed og forsøgte i 60érne et oprør mod Tvis dominansen. Mejdal nåede ikke at få sin selvstændighed før begge områder ved kommunalreformen i 1970 blev indlemmet i Holstebro Storkommune.

Formål og hensigt

Billedet overfor er fra Gedbo Skole 1938

Gruppens interesseområde er primært området svarende til det nuværende Tvis Sogn, men sekundært også til det gamle og større Tvis Kommune område.
Formålet er at indsamle viden og fakta om tiden som hastigt går, og hvor alt forandres i hurtigt tempo.
Vi vil arbejde emneorienteret og vil gerne i lokalbefolkningen have hjælp til de forskellige emner.
Vi vil lave interviews, låne fotos og dokumenter til indscanning, studere protokoller og andre lokalhistoriske kilder.
Vi vil bearbejde det indsamlede og sætte det op i fotoillustrerede beretninger, som kan præsenteres på skrift og på nettet, så det kan tilgås af alle.
Arkivering af evt. indsamlet/afleveret materiale vil ske i samarbejde med Holstebro Lokalarkiv.
Skolen kan frit anvende materialet i historie og samfundsundervisning.

Deltagere
Alle nuværende og tidligere beboere i Tvis har mulighed for at deltage, enten direkte i gruppen eller som hjælp til indsamling af data.

Beretninger

Beretningerne er samlet i de viste emneområder nedenfor.
Beretningerne indeholder ord og billeder – de fleste i formatet pdf filer.
Klik på filerne for at downloade dem. Kræver installation af Acrobat Reader på computeren.
Vores historier kan ses og læses i Kirkehuset
Beretningerne kan også ses og læses i Kirkehuset.

Oversigt over produktioner juni 2019

Gamle skolebilleder

Tvis By – tilbage i tiden